Stort og småt fra "en hjemmeløbende bedstemors" liv...







mandag den 30. juli 2012

Prøv lige at se her.....

Er dette ikke fantastisk smukt????

Vejret har været meget skiftende i dag, med sol, regn, bulder og brag.

Sådan så der ud da Gitte kørte fra stalden kl. 18.
Sjældent godt skud med en biltelefon.....

søndag den 29. juli 2012

Hygge-søndag......


Nu er gulvet i vores lille "drivhus" klar, færdigfuget og vasket.

Vi har også fået stillet vores ny møbler ind....

Det er super-hyggeligt, at sidde næsten ude i haven.


"Orangeriet" lever også næsten op til sit navn, der er nemlig flyttet et citrontræ ind.

Ja og så lige så diskret min hængekøje.....lige for nuværende....

Der kommer ikke flere planter ind før vi kommer hjem fra vores lille ferie i London , ja vi skal over at se dressur til OL, og glæder os helt vildt.








Synes også lige I skal se, hvad vores fugle har sået til os.
Godt nok står den lige midt i salaten, men pyt, den er da smuk...

Næsten som at have sin egen sol.....


fredag den 27. juli 2012

UFO #3 er landet.....





Endnu en baby-UFO, der kun manglede knapper er landet.


Mønstret har jeg desværre midlertidigt forlist, men jeg håber det dukker op igen, da modellen er superfin.


Der startes i  halsen og tages ud i bærestykket ned mod ærmerne, som så sættes fra. Jeg har strikket ærmerne på rundpind, så der er kun et par enkelte sting under ærmerne, altså ingen sømme til at genere "det lille pus".
Trøjen passer vist en nyfødt (der ikke er for stor).

torsdag den 26. juli 2012

Lyserød tøsehygge...


Lidt mere tøsehygge sammen med Olivia.

Et lille lyserødt armbånd

Materialer: pink murersnor knyttet om træperler fra en kreation fra børnehaven (hvor elastikken var knækket).
Genbrug på hyggeplan...

onsdag den 25. juli 2012

Fantastisk tirsdag aften

Sådan så der ud da vi kom.....



Ja, vi kom da ud at køre med vores lille åbne MG bil.

Det var en totalt fantastisk aften.
Vejret var perfekt varmt (det er ikke så tit) og turen var fuld af dufte skov, nytærsket korn, nypresset halm og nyslået hø.

....og sådan så der ud da vi kørte hjem.
Naturen var uendelig smuk, og vi var sammen med nogle uendelig hyggelige mennesker, alle (altså mændene) med passion for ældre biler MG, Mercedes og en enkelt Jaguar....

Turen gik så men bare om på sydsiden af Vejle fjord, men fantastisk alligevel.

Og nej, jeg fik ingen is....

tirsdag den 24. juli 2012

Perle-hygge....




Phillip og Olivia har været på besøg idag,
og Olivia har fået sin egen krea-kasse med bla Halma perler, kryds-og-bolle-spil og tegnesager.

Halmaperlerne blev straks afprøvet......












.... med dette flotte resultat.

Vi hyggede med "nusserier" mens Phillip sov til middag.
Han vil hellere ud og køre traktor med morfar......


Iaften skal min søde husbond og jeg ud at køre MG, det er det lige perfekt vejr til.
Håber vi kommer forbi et is-hus.....

lørdag den 21. juli 2012

UFO #2 er landet.....

Er der noget der hedder en BABY-UFO????
I alt fald fandt jeg 3 færdigstrikkede og 1 halvstrikket baby hagesmæk.
Mønstret må siges at være totalt retro, idet min mor har fortalt, at det var den slags hage/savlemækkker jeg har haft som baby.
Jeg er sikker på at det oprindeligt er klippet ud af et ugeblad, men desværre tror jeg den originale opskrift er blevet væk, nu er den vist kun i mit hoved....


4 hagesmækker med bindebånd klar, hvis nogen skulle få brug, man kan jo aldrig vide......
og endnu et ufærdigt objekt slettet af listen.

UFO #3 kan nu findes frem.....

Ja, Erik blev færdig med at lægge fliser, og se, jeg tror, han har indlagt solstriber også.


Er han ikke bare alletiders?


Nu skal klæbemidlet bare hærde i et par dage inden fliserne kan fuges, og så skal der flyttes ind.

fredag den 20. juli 2012

Mit/vores gulv i tilbygningen vokser....




..... og vokser, min søde husbond er flittig og dygtig.

Mon han bliver færdig med at lægge fliser i dag?????
Processen overvåges nøje af vores egen hund (sorte) Sofus, og vores feriebarn Niki, som nu mere er til en lur i solstriben....







onsdag den 18. juli 2012

UFO #1 er landet.



UFO #1 er nu færdigt.
Et tæppe (110x110 cm) til at have over benene, når vi kører tur i vores lille MG-bil.
Tæppet har drillet en hel det, og det er vel også derfor det har fået lov til at ligge......
Stoffet var oprindeligt købt og beregnet til et helt andet mønster, men efter en tur på messe fandt jeg nogle skæreskabeloner jeg absolut måtte eje.
Derfor var der lige lovlig lidt stof, men efter at have regnet igen kunne det lige gå til kanter også.
MEEEN afbrudt af en telefon skar jeg så forkert, derfor det lille stribede hjørne.
Bagsiden er noget vindtæt stof, men det er aldeles umuligt at arbejde med. Genstridigt, "dødt" og enormt glat, derfor bestemte jeg at quilte på maskinen og ikke at prale med bagsiden.....
Nu er tæppet færdigt og klar til en køretur, måske her i week-enden, og jeg er faktisk rigtig glad for det..... trods alle udfordringerne.
UFO #2 må så findes frem....
Hvor mange UFO'er kan I finde frem?????

tirsdag den 17. juli 2012

SE, det hjælper....


... at fremstille sin egen sol.

Ialt fald har solen skinnet her en stor del af dagen, og jeg elsker solstriber...
Ville forresten også lige vise, at vores gulv er næsten klar til fliser
Ih hvor jeg glæder mig.

Der ud over er UFO #1 næsten landet, mere om det i morgen.

lørdag den 14. juli 2012

En sol til...


Når det regner udenfor, må man jo lave mere hjemmelavet sol...

Denne gang har jeg leget med opskriften fra Moster Lenes blog.

For og bagside er hæklet sammen med omgang 10 (efter der er broderet ansigt). Solen er udfyldt med lidt uld og 2 lag bagepapir, så den "si'r noget" når man klemmer den.

Solstrålerne er lavet lidt større ved at erstatte en stangmaske før og efter "dutten" med en dobbelt stangmaske.

Solen er tiltænkt en sød lille gut til at hænge i barnevognen, og senere til at lege med....

fredag den 13. juli 2012

Min hjemmelavede sol.....



... vil du låne??????


Denne glade lille fyr er hæklet efter opskrift fra Moster Lene, en fantastisk spændende blog med opskrifter oversat til dansk.
Guld for den der kan li` at hækle små sjove ting....., og ikke er så stærke udi alverdens sprog.

onsdag den 11. juli 2012

Se, hvad vi har fået....



Nu er vores orangeri færdig-opstillet og montørerne er lige kørt.
Hold da helt op, hvor jeg glæder mig til vi får lagt fliser på gulvet, og vi kan begynde at sætte planter og blomster ind, og få stole og bord sat op så vi kan sidde og nyde udsigten og "de lange varme sommeraftener.....




I er også lige nødt til at se vidundret udefra:


...og nede fra haven.

Nå jeg vil gå ud og fortsætte med at hjælpe med at få vasket stalden ned med højtryksrenser og få suget vandet op igen, alt imens jeg drømmer om at ligge i min hængekøje i den nye tilbygning under frodige planter og dufte til skønne blomster....

Ja alt har sin pris........

mandag den 9. juli 2012

Spændende mandag














Så kom vores "orangeri" (udestue) på en trailer fra Tyskland, samen med 2 flinke montører. Jeg er glad for at vi ikke selv skal sætte "puslespillet sammen", for der er godt nok mange dele..... Nå det der ud til at montørerne har styr på det.













Lige et lille kig ud fra, hvor vi har taget et vindue ud, for at sætte en dør i som ikke er kommet endnu. Ikke udpræget god iden , når der kommer 8 mm regn på 10 min.... Ikke et håndklæde er tørt.

Den lysegrå flade bliver til gulvet i tilbygninger. Ih hvor jeg glæder mig....





Lidt kreativt bliver det også til:

Et par strømper strikket i 25 graders varme, hmmm,hvad siger det om den danske sommer?????







Og et smugkig til en gave til senere på året...

lørdag den 7. juli 2012

Studentergave klar til aflevering....

I dag skal vi til studenterfest, og jeg har fået pakket gaven ind med lidt pimp med "ideer tyvstjålet i Blogland".

Små hæklede studenterhuer fundet hos Flet og Sjov, og manilla-mærker hæklet rundt om med ide fra  Kirkesjov




I går var jeg "på besøg hos Søsterne Grene, hvor jeg fandt en blok med designpapir. Den var rigtig sød, og hoppede lige med i min kurv, hopsa.

Jeg fik den ide at lave en lille kuvert til en lille pengegave af et stykke "monsterpapir".



Ikke særlig kompliceret.


En gammel kuvert fra et lille kort blev sprættet op og brugt som skabelon.......

....på bagsiden af papiret tegnes op, og klippes ud.


Kanterne foldes op langs en lineal for at få skarpe kanter.....

.... bagsiden limes til som på den gamle kuvert.

Vupti en unika-kuvert til en unika-gave til en unika-pige.






I gaven er også en lille flette taske lavet af plastbelagt Anders And blade, som jeg ikke må flette af før min kære husbond har læst dem. Det minder han om barndommens hyggestunder....

Håber gaven falder i smag hos Mie.

søndag den 1. juli 2012

Julie 2 år......



I dag fylder Julie 2 år. Her er hun godt igang med at pakke gaver ud. Det fik hun hurtigt tag på.  Papir og bånd er ok, værre var det med tapen.....



Nu må jeg gerne vise Julies gaver frem. En lille strikket trøje i lilla med blomsterknapper og et par fine bukser fra Kirkesjov/Avekatten.
Da jeg ikke kan læse indenad på ønskesedlen fra Julies mor, kom jeg til at bestille bukserne en størrelse for små, men Mette/Tamra var så søde at sy et par i den rigtige størrelse i stedet. Sikken en service.





















Dagen gik med fri leg og hygge i haven, samt masser af grillede pølser med salat, og en kæmpe lagkage til dessert.
Lige i alles smag....



Olivia, Kasper og Phillip på traktor-tur i haven, mens Julie tog sig en velfortjent middagslur...