Stort og småt fra "en hjemmeløbende bedstemors" liv...







søndag den 23. september 2012

Orangeri fortsat......


Så er orangeriet ved at leve op til sit navn.


Dette er små bitte appelsiner (ca 1 cm i diameter)
Der er ved nøje optælling  3 stk.

Dette er 2 citroner. Størrelsen er fin, men farven nok ikke helt rigtig endnu.











Dette er et par blomster fra vores "klatrende opdagelsesrejsende". Den vokser lige op i lufter og afsøger alle muligheder for at finde et sted at få fat....



Dejlig søndag med masser af solskin ovenpå en fredag og lørdag med styrtende regn...
Håber alle har nydt det......

onsdag den 19. september 2012

Hængepartier......

Billedet "lånt" på nettet fra modkraft.dk.
(uden i øvrigt at have sat
mig ind i hvad hjemmesiden synes eller mener.)


En meget passende titel til mit blogindlæg nr. 100.
Nu tænker jeg ikke på hverken "for eller bag".

Figurerne på billedet ligner faktisk noget af der rod, der hænger på min TO DO-liste, og generer mig.






I går fik jeg ryddet op på min TO DO-liste med faktisk 4 hængepartier:
* 2 projekter med knapt 3 timers ikke svær, men mega besværlig indtastning på computeren, og med tilhørende mail til en del for mig ukendte mennesker - TJEK.
* En besvarelse af en mail, der indholdt information, jeg helst ville have været forunde. Info som jeg ikke behøver at forholde mig til, men heller ikke kan springe hen over i mailen - TJEK
* En telefonsamtale som burde have være foretaget for mindst 14 dage siden, og som egentlig var superhyggelig, da jeg kom i gang - TJEK.
Så nu har jeg et faktisk meget bedre, listen er ikke tom, men absolut kortere
Utroligt hvad lidt mental oprydning kan gøre ved en.

torsdag den 13. september 2012

Marken er mejet og høet er høstet......

Opdatering fra en dejlig sensommer:
Høsten er i hus, og den har givet rigtig meget korn i en god og tør kvalitet.
Halmen er presset og kørt ind, så hestene kan stå tørt og godt i vinter.
Sidste slet hø er også presset og kørt ind.
Møddingen er spredt på marken (ikke at det er specielt sjovt) men temmelig nødvendigt, og som billedet viser er pløjningen godt i gang.
Det er en skam I ikke kan dufte roserne, men de dufter vidunderligt....
 Ind  i mellem kan der også blive tid til en lille "middagssøvn", det nyder vist både husbond og Sofus Vovhund....






Lidt læsen er det blevet til. Lotte og Søren Hammers nye bog Pigen i Satans mose er absolut anbefalelsesværdig, hvis man godt kan lide krimi-genren. Det er 4. bog i serien, men jeg mener godt, den kan læses selvstændigt.



Nu er det også tid til at vi skal begynde på vores patchwork-aften-hygge-forening. Jeg har et lille hyggeprojekt med 6-kanter syet til blomster, nu skal der fyldes ud med "græsplæne" imellem.
Da jeg skulle en tur til Kreativ Messe i Viborg i sidste week-end ville jeg ikke rigtig begynde på noget nyt, før jeg havde set om der var noget jeg absolut måtte eje der. Det var det så absolut, men jeg gik lige lidt i tænkeboks, for der var flere spændende muligheder.....