Stort og småt fra "en hjemmeløbende bedstemors" liv...







onsdag den 31. december 2014

.... og det var så året 2014......


...endnu et dejligt år går på hæld.... indeholdende.......

* en fantastisk tur til USA sammen med husbond

* 6 sunde, glade og tilpas frække børnebørn, som bor her lige omkring os, så vi ser dem alle rigitg tit

* nedrivning, ombygning og nybyggeri af stalde, halmhus og garager fyldte rigtig meget i sommeren og efteråret...

* mindste manden i endnu en succesrig musical menlig Chess i Silkeborg

* datteren Gitte i hendes nok mest succesrige stævneår med 3 super velfungerende dressurheste, som giver mange dejlige rideture og flotte placeringer ved stævner landet rundt

* og allermest en dejlig hverdag, som jeg holder så meget af, fyldt med godt helbres, kærlighed og respekt for hinanden..........

og så en helt masse strikke-, hækle-, og sytøj til at toppe op med....

Håber dit år har været lige så dejligt....

GODT NYTÅR TIL ALLE

lørdag den 27. december 2014

Alternativ æresport......

I går var vi til guldbryllup, og da guldbrudeparret havde frabedt sig morgensang og æresport, og festen ikke skulle holdes hjemme, måtte børn og børnebørn tænke kreativt..... Løsningen, som jeg desværre ikke kunne fotografere i mørket, var 2 "sammenflettede" skæve hjerter bundet op i pilekviste og pyntet men en fin spinkel lyskæde.

Så hang de smukt i mørket og lyste, som et vidnesbyrd om 50 års ægteskab, og lidt mere end 50 års kærlighed.

Smukt og enkelt......

fredag den 26. december 2014

Julehygge og guldbrullup......



Efter en dejlig juleaften hos vores datter Gitte sammen med søde og sjove mennesker, og fantastiske julegaver.... alle dem fra min ønskeseddel..... holdt min kære husbond og jeg bare total hygge i havestuen (sammen med min julegave = et fjernsyn) hele dagen i går uden nogen forstyrrelser....

I dag er vi så klar til guldbryllup hos husbonds bror.

Gaven er et kontant tilskud til en vandreferie på Madera til sommer efter parrets ønske.

At pakke penge ind er svært, derfor blev det til "en meget lille pakke" puttet ned i et flettet hjerte.
Materialer lidt guldpapir og en rest gavepapir....

Skabelonen finder du lige her hos endnu en af min favorit-blogge Den Kreative Sky.....


onsdag den 24. december 2014

Så er det juuuuuullll......

Billedet er tyvstjålet på nettet,
men kunne lige så godt være husbond og mig.....


Her fra mig skal lyde en rigtig glædelig jul til jer alle, håber I får en dejlig aften med masser af hygge og "jule-kram" på alle måder.

I aftens havde vi hele "nissebanden" næsten hjemme til det årlige risengrøds-party og julegavebytning, da vi ikke skal være sammen med alle vores børn.
Dog skal vi å ar være sammen med 3 ud af 4, det må jo siges at være ganske godt.......

Juledag står på TOTAL HYGGE (mon vi når ud af nattøjet) og 2. juledag på guldbryllupsfest for min mands bror og hans kone.... det skal nok blive hyggeligt......

Nu vil jeg gå ud og blande dessert til i aften..... du ved den med risengrød, vanillie, mandler og fløde...... uhmmmm, det er nemlig mit bidrag til i aften.......
 

tirsdag den 23. december 2014

At samle en hest....... helt altså.......

Denne her lille skabning har nogle vist fulgt her, nu er den så helt færdig..... og kan også stå.....

Vore rutinerede dressur-ryttere her på stedet mener, at forbenene burde have været er par omgange længere, det ville have givet bedre gangarter......

Det er en af januars fødselsdagsgaver, så jeg føler mig lidt overskudsagtig.... i alt fald lige på det her punkt.

My Little pony er hæklet efter efter denne opskrift fra KrudtuglensMor.... super godt forklaret og let at gå til, også for ikke særlig rutinerede  "hæklenåls-chauffører"...

søndag den 21. december 2014

Julens vigtigste besøg.......

.... hos en "virkelig gammel nisse"



I går var vi på den årlige julevisit hos min søde gamle far på 96 år.
Selvom han nu bor på plejehjem, og kræfterne er små, sommetider må der 2 x middagshvil til, så er det stadig en fornøjelse at få lov til at få endnu en hygge-eftermiddag sammen med ham.
En jule-hygge-eftermiddag med julesnak, gaver og ikke mindst en medbragt julefrokost..... for der hvor hukommelsen og maden skal ligge, fejler han ikke noget.
En anden vigtig ting er at få sendt "mail-julekort"... man er vel med på noderne (i alt fald med lidt hjælp)......det fik vi også på plads......







... og en stille stund på kirkegården med en lille krans til min mor..... hende savner jeg stadig selvom det er 10 år siden hun døde.
Der er intet som bardommens magi ved juletid.... juletræet der hvert år pludselig stod pyntet i stuen den 24. om morgenen, gaverne, der nøje var udtænkt til hver... tit hjemmelavede, som vi ALDRIG så skyggen af, før indpakket under juletræet... og duften af hjemmelavede småkager, og de helt specielle brunkager, som hun havde fået opskriften til, det sidste år hun var ung pige i huset (1946), og som det aldrig er overgået nogle af os andre at få til at lykkedes.... trods ihærdige forsøg.....

søndag den 14. december 2014

Jul er abeskøøøøøøøønt........


... ja, jeg må da også lige være med på moden med hæklede Kaj Boysen aber.....

Denne er en julegave til en sød pige i familien, håber den falder i hendes smag....

Og dermed er der næsten tjek på alle julegaver incl indpakning og fordeling i poser, da de skal mange forskellige steder hen, og det skulle jo gerne være let for Julemanden, hi, hi.....

Opskriften på den fine abe finder du hos Kreaposen, men det ved alle hækle-interesserede vist.....

Resten af i dag skal bruges til endnu et sygehusbesøg, et telefonkald til min søde gamle far på 96 og så bare HYGGE, stearinlys og mere HYGGE... hov glemte jeg aftensmad og knas?????? Det er da ikke muligt.......

søndag den 7. december 2014

Jubiiii, hvor er jeg bare heldig....

Lige midt i alt mit rengørings-rod.... har jeg vundet.....


På denne hyggelige blog er der altid sjove, søde, spændende og sommetider skøre ideer at hente.....


og om ikke også der har været en super flor Give-Away her lige op til jul........

som jeg var så heldig at vinde.

Jeg glæder mig til at kigge i den, og tænker modellerne nok skal få beundre i de 4 små pige-børnebørn jeg har...






På denne her blog som også er en af mine favoritter er der sørme også jule-gave-give-away.....lige her...

den må jeg også deltage i...... vil du også?????

På krea-fronten er her meget stille, jeg er glad for at jeg blev færdig med så at sige alle hjemmelavede julegaver, for tiden her er travl, et kært familie medlem er igen på sygehuset, min kære husbond har inviteret et "ukendt antal" veteran-bils-entusiaster til jule-hygge på onsdag i hans ny renoverede garager (i den gamle heste stald) og så er der vist forresten også nogen med, der skal købes julegaver.....
Hov nævnte jeg syge børnebørn, ja de kommer også forbi.....
Godt juleaften allerede er fastlagt til den 24 dec., ellers nåede jeg det aldrig.........
God 2. søndag i advent til jer alle i Blog-ville.....


onsdag den 3. december 2014

Julerengøring....... med et snuptag......


Sådan Johan, så er den ged barberet......i god tid inden week-enden..... og vi kan gå over til de kreative aktiviteter...... julepynt, dekorationer, bagværk, hjemmelavede julegaver og TOTAL HYGGE....

lørdag den 29. november 2014

Endnu en dejlig dag......

I denne week-end er jeg med Gitte og to af hendes heste til Landsstævne i Ålborg.

Staldhygge med missekat og hest....


Her hygger Gitte og hesten Wimse sig med en sød lille staldkilling, som vi er overbeviste om Wimse ønsker sig i julegave...... men Gitte mener ikke, Wimse er god til at tømme kattebakke, så det ønske bliver nok ikke opfyldt.

Det er Gitte til højre... i en flot pyntet ridehal







I løbet af de første 2 dage har Gitte redet 4 "ture" med de 2 heste, og fået 3 placeringer som nr 2, nr 3 og nr 5.


Jeg er totalt pavestolt med stolt på..... og bliver aldrig træt af datterens succes......

onsdag den 26. november 2014

Kan man blive afhængig....

....af garn og stof, ja det vidste jeg......
men af planlægning?.????
Knapt er jeg "vågnet op" igen efter vores kæmpe landsstævne i sidste week-end, før jeg finder mig selv bag computeren igang med at planlægge 2 store stævner mere i januar og februar.....

Bliver jeg da aldrig klogere??? 

Nå pyt, det er faktisk sjovt at planlægge noget mange mennesker glæder sig til.

I denne week-end tager jeg med Gitte og 2 heste til landsstævne i Ålborg..... Ihhhh, hvor jeg glæder mig til at være "nydende medlem" og bare hjælpe Gitte...... Desuden får vi også rigtig god tid til at hygge os sammen, det er jo da heller ikke dårligt.

Når jeg så kommer hjem står den på RENGØRING og julehygge.....

torsdag den 20. november 2014

Planlægning på højt plan.....



... og nej det er ikke julepyntningen der bliver planlagt....
Jeg er fuld gang med at planlægge - og fra i morgen at afvikle - et kæmpe landsstævne i pony dressur. Et stævne fuld af sjov og tårer, fordi det er "årgang 16 år"s sidste landsstævne.... og derfor enormt vigtigt for 70 ryttere, der hermed skal sige farvel til deres konkurrecetid som pony-rytter, hvilket de som oftest også skal sige farvel til deres elskede pony.....

Jeg føler mig lidt jaget af uret idet 3 dage med ca 10 timers opvisning hver dag skal klappe lige på minuttet, samt en "Rosenparade" for 70 deltagere..

Til Rosenparaden bliver hver enkelt rytter nævnt ved navn, og får læst lidt op om hvad de som ekvipage har opnået med deres ponyer.
Som minde får de alle en roset i hvid og rød med grønne bånd som symbol på en rose.... Det er en gammel og værdsat tradition, som alle ponyrytter ser hen til som mål med lige dele spænding og vemod.

På krea-fronten - stilhed.... der er produceret 8 sæt øjne til mine "tomhjernede Sprutter", som faktisk ikke er tomhjernede mere.....

fredag den 14. november 2014

Sidste dag......

........i ferien på Skagen.
I morgen går det hjemad igen, til min/vores dejlige hverdag...
Ihh, hvor har vi hygget os både med vores gæster og ganske alene, bare husbond, Vovse og mig.....
Spist, gået tur, sovet længe, strikket, læst og snakket.....


De sidste julegave-sokker er hoppet af strikkepindene.
Nu mangler der bare et par småting på strikke/hækle-fronten for at være i mål.


Denne gang med en spiral ribgang strikket i 3 ret og 3 vrang, forskubbet 1 maske på hver tredie pind.....








Ind i mellem er disse "tom-hjernede" Sprutter sneget sig frem.
De er hæklet af det medbragte lager af bomuldsgarn, jeg brugte til hale og man på den "næsten-hæklede" pony.

Næste uges program står på planlægning og afvikling af et stort landsstævne for ponyer i dressur. 3 hektiske dage fra tidlig morgen til sen aften, med en tidsplan med minut-præsition.


tirsdag den 11. november 2014

Endnu en fantastisk feriedag......

Kasper, Julie og en galionsfigur....
Restaurant PAKHUSET by night


 Totalt hyggelig Mortens Aften på Restaurant PAKHUSET i Skagen.... sammen med 2 søde børnebørn og dejlig and på tallerkenen
Kasper på knapt 8 år var meget optaget af alle de smukke galions-figurer.....









I dag var det dejligt solskin, og vi bestemte os for en tur til Råbjerg Mile.
FANTASTISK som sædvanligt.... Vuffehunden, husbond og mig selv.....


Man fandt jo da også lige Christel Seyfarth's smukke butik, som er imponerende at kigge på...

Jeg kender godt mine begrænsninger, så jeg nøjedes med at kigge..... men det var godt nok svært....
og så var frokosten serveret....


Eftermiddagen gik med en date med strikkepinde, Barnaby og Colombo........


Strikketøjet skrider planmæssigt frem, tænker jeg næsten bliver færdig med de hjemmelavede julegaver inden vi skal hjem på lørdag....

søndag den 9. november 2014

Genbrugs-ræs.....

 En af de hyggelige traditioner her på Skagen er at ræse i genbrugsbutikker.
 En rigtig god er er Spejdernes biks Gammelt og Godt. Her gjorde vi i år et kup. 20 hvide bordben, 4 store rørbøjler og feriens obligatoriske henkogningsglas. Pris ialt 125 kr....... bordbenene har vi en lidt special plan med, som skal afprøves når vi kommer hjem. Rørbøjlerne tænker jeg bliver til dejlig hylder under loftet et eller andet sted.


 I en lille Blå Kors butik fandt jeg to "forlæns-baglæns" glas.
 Pris 5 kr pr stk.

  Perfekt til blyanter i min vindueskarm i "legeværelset"









 T
il sidst var vi en en lille butik med genbrug og antik (mest genbrug).
Her er en lille afdeling med bøger.....ikke usædvanligt,
men vægdekorationer var nok lidt usædvanlig,
og super sjov......

fredag den 7. november 2014

At samle en hest.... næsten altså...


Dette var begyndelsen til noget........

og det var IKKE en Sprutte, der har tabt benene.....
...men begyndelsen til en My Little Pony, hæklet efter Krudtuglens Mor's opskrift, men desværre har jeg ikke garn nok med..... så jeg tør ikke sy den sammen før hovedet er færdigt og stoppet, for at få så meget ligevægt i "dyret", at det kan stå.... det håber jeg i alt fald.....

Og jeg synes faktisk den ligner ponyen i opskriften.

Den er super sjov at hækle og opskriften er god og letlæselig.....

onsdag den 5. november 2014

Strikkecafé på toppen.....

I aftes var jeg til Strikkecafé på Skagen Bibliotek.

Dette var et udslag af at have læst lokalavisen "Skagen News" grundigt.

Det var endnu en af "komme ud af comfort-zonen", da jeg normalt ikke bryder mig om at komme helt alene et fremmed sted.

Men hold da helt op en hyggelig aften sammen med 14 skønne strikke-quinder..... her blev snakket, strikket, drukket kaffe og spist kage... præcist som i Hedensted.....

Alt var på pindene - huer, pulsvarmere, sokker (i alle afskygninger) og adskillige super smukke mønstrede sjaler.

Her går man heller ikke ned på udstyr, men denne dims var nu ny for mig.

Den er i smukt drejet træ, og til at sætte på endene af 4 pinde i f.eks sokker, så "maskerne ikke flygter under transport"....

Jow, jow de kan de skønne nordjyske strikke-quinder.....

mandag den 3. november 2014

Ud af comfort-zonen......



 Når/hvis man nu har tid til at se TV og evt se TV Syd's Strikkedyst eller TV Fri's Sy-dyst, så er mantra'et at deltagerne skal komme ud af comfort-zonen og prøve  noget nyt....

 Det måtte jeg også prøve, derfor en ny slags rib-gang på mine julegave-sokker.

 Ved ikke rigtig om det gælder, men det er lidt sjovt og afveksler lidt på en "bunden opgave"...

søndag den 2. november 2014

Total hygge.......

Sofahygge for Gitte og hendes far.....
 Efter 4 dage med TOTAL hygge sammen med Gitte og Brian er vi nu alene igen.... og her er rigtig stille...
 Totalhygge indeholder: travetur til Grenen og Den tilsandede Kirke, indkøb af bla korte gummistøvler i outlet butikken, stjerneskud på Pakhuset, og sofahygge sammen med far og en dejlig skål bland-selv-slik fra de lokale købmand....
 Jow, jow, der er sat TJEk ved det hele, og de er godt tilbage i Hedensted.

LIlle sofus-hund på dejlig stor tom strand....


 


Da de var kørt, og vi to gamle havde slået mave lidt, ovenpå Stjerneskuddet, gik Sofus og jeg en dejlig tur ned til vandet.
 Sofus-hunden synes en helt tom strand bare er fantastisk, og jeg havde igen god tid til at nyde det fantastiske lys , der er her ved skumringstide.....
 Nu hjem til strikkepindene og hæklenålen, og en god håndboldkamp.......
Det er da til at blive
GLAD  LÅGET AF....

onsdag den 29. oktober 2014

Update, ferie og fri leg




Update: Gitte har fået en ny ven/hest i stalden. Det er den 4-årige Bonnaquiqui, i daglig tale Bønne. En super flink hoppe, som bliver spændende at følge.....












Ferie: Behøver vist ikke nærmere præsentation med de to nedenstående billeder.
Her på Jeckels Hotel i Gammel Skagen er perfekt for sådan 2 gamle nisser som os.... med gæster.....




Og når man nu har ferie er tiden vel også til fri leg....

...og NEJ, det er ikke en Sprutte, der har tabt benene, men JA det skulle gerne blive til et dyr...... og der må gættes....

Jeg håber at kunne vise det færdige resultat lidt senere, go så håber jeg ikke man skal gætte for at se "racen".......

torsdag den 23. oktober 2014

Ål i sokkerne......


Et lille smug-kig til en af julegaverne.

Et par sokker med en sjov ribkant.....

Lidt fin og  hyggelig afveksling at strikke.

I dag går turen til Kreative Dage i Fredericia.

Jeg har ikke de store indkøbsplaner, men man kan jo aldrig vide, hvad man ikke vidste, man manglede, vel?

Ses vi?????

onsdag den 22. oktober 2014

At lege er at.........



Jeg har været på Strikke Cafe på Hedensted Bibliotek.

En hyggelig 14-dages-se-hen-til sammen med en masse søde og hyggelige damer og tøser....

Mette er "klubbens omvandrende strikke-guru" og hun lavede et lille event med DOBBELT STRIK.

Det havde jeg aldrig prøvet før (så det kunne jeg helt sikkert......ikke), men det var MEGA sjovt.

Resultat: en fladpandet slørhale-fisk, der fælder....
Kønt: absolut nej, sjovt: absolut ja, skal prøves igen:absolut ja

tirsdag den 21. oktober 2014

LiIlle forsigtigt HEJ IGEN......


Undskyld jeg "pludselig forsvandt" fra BLOG Ville.........

Jeg hader selv, når en blog jeg følger pludselig forsvinder........., men nu gjorde jeg det selv....... beklager men sådan blev det.

Ikke fordi, det skete noget i mit liv, men vist mest bare fordi jeg fik rigtig travlt med en masse projekter i " det virkelige liv".....




Her er lidt af hvad sommeren er gået med:
Sommeren har budt på MEGA MEGET solskin, og så går mine strikkepinde i stå.........
men det har giver en masse dejlig udetimer







Nedrivning og ombygning/nybygning af heste-stald og halmhus... pres på, da det skulle være færdig inden halmen skulle i hus.

Bygning af ny stald med 10 dejlige bokse





Succes for vores datter Gitte på dressurbanerne
her på Vilhelmsborg i fantastiske rammer og et MEGET stærkt felt....










Og en fantastisk musical oplevelse med Yngstemanden på Silkeborg Musikteater med CHESS.....

Den spiller frem til 2. nov, og har fået fantastiske anmeldelser...








....men absolut ingen former for kreativt håndværk.... måske lige bortset fra nogle enkelte "krussedulle-tegninger".....



Nu er der gang i strikkepindene igen, men det er jo så julegaver, som ikke kan vises frem endnu.....

Jeg er dybt imponeret (og taknemmelig) for at der stadig er besøg på siden, trods den lange pause.....

fredag den 16. maj 2014

Gaven til......

....hestene, der (næsten) har alt:
Monogram til Delfi, Baby og Wimse.
Initialer til saddel-overtrækkene, selvfølgelig.....
Nej pjat, men i stalden er der nu 6 sadler med ens stof-overtræk over læddersadlerne, så derfor er der nu syet en lille mærkat på, så er det lettere at finde den rigtige saddel til den rigtige hest, og mærkaterne kan pilles af uden at ødelægge noget, hvis saddel eller hest på et tidspunkt skiftes.

Materialer: en stump (6x6 cm) velour, rest fra jeg lavede knipleplader, og en stump merciceret farveskiftende bomulds-hækle-garn fra lageret (jeg tror mere end 30 år gammelt, jo, jo men skal ikke kassere noget.)
Så lidt legetid med frihånds-broderi... ikke min spidskompetence...... men er alligevel godt tilfreds, og det var pigerne også.
Påsyning: i ridehallen, mens pigerne red.... så kunne jeg blive underholdt LIVE samtidigt....

søndag den 11. maj 2014

Regnbue-strik og dejlige oplevelser.

Mit lille regnbue-projekt er nu færdigt.




En lille pige-sommer-trøje til en lille sød pige, jeg kender....

Modellen er fra  Familie Journalen og garnet er Marino Soft fra Cewec.

Det eneste minus er, at garnet er 100% syntetisk, det plejer jeg ikke at bruge, men det er helt fint at strikke i og rart "at røre ved", så jeg  tænkte:"pyt", og har ikke fortrudt.









Fredag og lørdag bød på årets første udendørs stævne i Kolding, og endda "et svært et", nemlig et landsstævne (med ryttere fra hele Danmark).

En af de unge hetse havde fået lov til at prøve kræfter med opgaven...... og resultater var ganske simpelt FORRYGENDE.
2 starter og 2 placeringer som nr 2 og nr 5 ud af 30 startende ekvipager.

Behøver jeg at sige, at turen hjem foregik "med armene oppe over hovedet", og "moar'en " igen var stolt (som i SUPER STOLT).....