Stort og småt fra "en hjemmeløbende bedstemors" liv...







fredag den 16. maj 2014

Gaven til......

....hestene, der (næsten) har alt:
Monogram til Delfi, Baby og Wimse.
Initialer til saddel-overtrækkene, selvfølgelig.....
Nej pjat, men i stalden er der nu 6 sadler med ens stof-overtræk over læddersadlerne, så derfor er der nu syet en lille mærkat på, så er det lettere at finde den rigtige saddel til den rigtige hest, og mærkaterne kan pilles af uden at ødelægge noget, hvis saddel eller hest på et tidspunkt skiftes.

Materialer: en stump (6x6 cm) velour, rest fra jeg lavede knipleplader, og en stump merciceret farveskiftende bomulds-hækle-garn fra lageret (jeg tror mere end 30 år gammelt, jo, jo men skal ikke kassere noget.)
Så lidt legetid med frihånds-broderi... ikke min spidskompetence...... men er alligevel godt tilfreds, og det var pigerne også.
Påsyning: i ridehallen, mens pigerne red.... så kunne jeg blive underholdt LIVE samtidigt....

søndag den 11. maj 2014

Regnbue-strik og dejlige oplevelser.

Mit lille regnbue-projekt er nu færdigt.




En lille pige-sommer-trøje til en lille sød pige, jeg kender....

Modellen er fra  Familie Journalen og garnet er Marino Soft fra Cewec.

Det eneste minus er, at garnet er 100% syntetisk, det plejer jeg ikke at bruge, men det er helt fint at strikke i og rart "at røre ved", så jeg  tænkte:"pyt", og har ikke fortrudt.









Fredag og lørdag bød på årets første udendørs stævne i Kolding, og endda "et svært et", nemlig et landsstævne (med ryttere fra hele Danmark).

En af de unge hetse havde fået lov til at prøve kræfter med opgaven...... og resultater var ganske simpelt FORRYGENDE.
2 starter og 2 placeringer som nr 2 og nr 5 ud af 30 startende ekvipager.

Behøver jeg at sige, at turen hjem foregik "med armene oppe over hovedet", og "moar'en " igen var stolt (som i SUPER STOLT).....



torsdag den 8. maj 2014

Regnbue-strik......



Jeg er ikke helt færdig med Livs Regnbue-blog-leg.

Jeg er nemlig begyndt på et lille strikketøj, som vist godt kan kaldes Regnbue-strik.

Færdig udgave kommer "om lidt"

Æv, altså.........

... nu er vi nået til den sidste udfordring i Livs Regnbue-blog-leg, nemlig farven LILLA
Nu har jeg en svigersøn der er maler, og han vil påstå, at farven lilla ikke findes,
det hedder bordeaux, men lige meget, jeg kan godt lide lilla alligevel.....
Mit bidrag her bliver:
Ta-ta-ta-taaaa = fanfare
bekendgørelse at dette projekt nu er blevet færdigt.
 En lille lilla bolero i str. 4 år

Hæklet i 8/8 bomuldsgarn efter en opskrift fra Garnstudio.

Ryggen er startet med en "dolly" og så er der hæklet på lidt alle vegne.

Opskriften er ikke svær og temmelig sjov at hækle.


Her er boleroen set forfra.

Jeg har valgt at lukke med en knap og ikke et bindebånd, da jeg ikke kan lide bindebånd i små-børns-tøj.

Håber den passer en sød lille pige jeg kender... lidt senere på sommeren.

Tusinde tak for legen til Liv, der startede den op, og til alle "mine lege-venner".
Glæder mig allerede til når/hvis, der kommer en ny leg fra Liv ( ikke for at lægge pres på dig Liv, hi, hi)

søndag den 4. maj 2014

Søndagsudflugt......





......ud i det blå 
= blå uge i Livs Regnbue-blog-leg......


Turen gik til Saksil Strand syd for Århus.





En dejlig gåtur nede ved vandet med Husbond og Vovse.
Her kunne blå nuancer i alle "regnbuens farver" beundres...
Senere kørte vi til Århus og fik en dejlig italiensk brunch, og på hjemvejen rundede vi Silkeborg Søerne.... dejlig dag i dejligt vejr.....

Andet blåt i denne uge:
* Gitte har fået lov til at vinde en blå sløjfe i dressur.
* En blå Sprutte er rejst hjemme fra
* Kleenex-pakken med menthol er næsten tom.......
* hmmm og et enkelt blåt mærke.....