Stort og småt fra "en hjemmeløbende bedstemors" liv...







fredag den 30. januar 2015

Kay Boysen abe ......... i legehumør......




.... eller måske har den taget forskud på fastelavns-udklædningerne.....



Denne her lille fyr er en fødselsdagsgave til Oliva, som bliver 9 år lige om lidt.


Da hun er ved at få "opgraderet" sit værelse til "Model Stor Pige" med hvid og sort som gennemgående farver, skulle aben jo være hvid og sort, dog kaldte den på en rød næse......

Håber hun bliver glad for den......

Tips: Alt fyldet er puttet i en sort nylonstrømpe først, så man ikke kan se "hvid fyld" gennem hæklingen.......

tirsdag den 27. januar 2015

Er jeg totalt gammeldags........

....eller totalt lavpraktisk..... eller totalt re-cykling (i alt fald ikke det sidste - jeg kan faktisk ikke stave til det, fnis...)


Nå, men hvor om alt er..... Olivia på snart 9 år havde slidt hul i hælen på sine absolut favorit-sokker og var rigtig ked af det..... og i mine garn-gemmere var restgarn nok til at strikke nye fødder på skafterne..... en sok er strikket, og den anden på pindene.....

Mens jeg samlede masker op sad jeg faktisk og tænkte på min mor, som jeg har set gøre dette utallige gange, både på sokker og på børnetrøjer, hvor ærmerne var blevet for korte....

Forskel - min mor gjorde det ikke (udelukkende) af lyst.......

søndag den 25. januar 2015

En ommer.........


Dette skulle have været "en halv" sutsko til at filte....... men godt nok ser "filte-strikke-tøj'er" mærkelige ud... men ikke så mærkelige.

Den er strikket efter opskrift nr. O-568 fra Garnstudio.com. Rigtigt garn, rigtig pindetykkelse og rigtig strikkefasthed......

Nu er den trævlet op og strikket om efter der ...
mønster jeg strikkede dem her efter bare ganget op til størrelse 34...

Håber det kommer til at fungere........

lørdag den 24. januar 2015

Ensom lille fyr....


Denne lille abe var egentlig tiltænkt til en gave, men "blev overhalet indenom" af en anden ide.....

Nu må han "lege i mit krearum" indtil videre...

Næste projekt bliver et par filtede sutsko og lidt andet "småpilleri" til fødselsgave.... så schhhhhh ikke sige noget....

fredag den 23. januar 2015

Smuk vinterudsigt......

























....fra vores elskede havestue/orangeri/"skur"...... det er vist hvad der er at sige til disse billeder.....

God dag til jer alle.....

onsdag den 21. januar 2015

Vinterhue færdig..........



Så blev denne varme hue færdig til Julie på 4 år......

Der er strikket efter et gammelt mønster, jeg ikke ved, hvor kommer fra.

Garnet er Superwash uld, så kan den tåle en gang i vaskemaskinen........ og farven er lilla, det er indiskutabelt til "denne lille dame"..... og hendes mor er enig.....

Næste projekt.... endnu en Kay Boysen Abe til gave.....

Fødselsdagsgave godkendt på højeste plan.......






 Så blev denne "My Little Pony" afleveret som 2-års fødselsdagsgave til lille skønne Inger.....

 Det ser ud som den er godkendt.......
hun faldt i søvn med den på gulvet.......


 Det er hårdt at blive 2 år......

mandag den 19. januar 2015

Det var så den week-end........

Fyldt med rigtig meget arbejde, rigtig meget planlægning, rigtig mange glade piger, forældre og smukke, søde, frække og mere eller mindre samarbejdsvillige ponyer...... med andre ord endnu en stævne week-end med masser af flot dressur.
2 x 10 timer afviklet præcist og til tiden.

Jeg er glad (og lidt) træt idag.

Jeg kan ikke forstå det hedder "at sidde" i sekretariatet..... Min skridt-tæller rundede lige præcist 10 km fra lørdag morgen kl 06 til søndag aften kl 21:30

I dag har jeg hygget under et tæppe med et tændt fjersyn og en lilla hue på strikkepindene......

torsdag den 15. januar 2015

Ny..... (lille bitte)........ krydderurte have


Ja, altså ikke fordi, det er vejr til have-arbejde, nøjes jeg med at anlægge krydder-urte-have i en gammel skål....

Jeg er hoppet delvis med på Christian Bitz Kur på TV2.

Dels for jeg gerne vil tabe mig.... igen, igen.... men mest også for at få lidt ny inspiration til madlavningen... og gerne sundt.

I kuren bruges mange friske krydder-urter, så nu prøver jeg at have skålen i havestuen, så kan jeg altså ikke tilbyde mere lys i denne mørke tid....

Forsøgsplanter: Rosmarin, basillikum, mynte og persille...

Der ud over er der kommet selleri, rødbede (rå), frisk chilli og honning i mit køkkenskab...... det havde jeg aldrig troet.....

tirsdag den 13. januar 2015

Hvor meget "knald" kan man klare på en gave.....

.... her er "knald" = selvskabte fejltagelser/forhindringer.......
Det her er vores svigerdatters "rigtige" fødselsdagsgave et sjal strikket efter eget valg.
Mønstret er fundet hos Garnstudio og strikket præcis efter mønstret, dog på 1/2 nr grovere pinde.

Men sikkert af den grund manglede der lidt garn..... og her begynder "det sjove"

Det meste strikkede jeg mens vi var på Skagen i november, og manglede en lille smule, som jeg bestemte, jeg kunne strikke mellem jul og nytår..... Men som I ved løber fridagene, og straks efter nytår tog jeg fat, dog havde jeg ikke set at det (farvede) garn var strikket op på nær 30 cm..... Fat i min søde garnpusher på nettet, men ak og ve garn i restordre.... Da garnet kommer har jeg bestilt en forkert farve....Arggg, det går det jo ikke hurtigere af...... nu med rigtig farve... færdig og indpakket....
Det er jo ikke "rigtig fødselsdag" før på mandag....
For at gøre "den lange kant" lidt pænere, har jeg lukket af med en "heste-tømme", det blev..... når jeg selv skal sige det..... ret fint.....

og så blev den teknik også afprøvet..

Næste projekt på pindene er en hue til et barnebarn med kolde ører.....

Farve indiskutabel: LILLA

mandag den 12. januar 2015

Fest - abe.....



... det må blive navnet på den seneste kreation af Boysens hæklede abe.




Modtageren var vores svigerdatter, som havde fødselsdag.... bare lige mens hun venter på sin "rigtige gave".......

 Hmmmm gode ting har en vis leveringstid.....
mere om det lidt senere......

søndag den 11. januar 2015

Noget, der varmer dejligt.....





I går aftes fik jeg denne fine pokal..... kaldet en FLIDS-POKAL ved den årlige nytårs-kur i rideklubben, hvor jeg koordinerer en hel del stævner, og har gjort i mange år.....

Fantastisk dejlig oplevelse, ikke alene at være nomineret sammen med 3 andre "gæve tøser", som lægger rigtig meget arbejde der, men også at få lov at vinde........ og ikke mindst at rigtig mange ønskede tillykke og synes det var velfortjent......

Uhhhh, det kan men leve længe på

Pssst næste stævne løbet ad stablen i den kommende week-end.....

søndag den 4. januar 2015

Verdens bedste nytårsfortsæt.....

Normalt ynder jeg ikke nytårs-fortsæt.... de lykkes alligevel aldrig....
MEN
Det  her ønsker jeg for alle... de ville da unægteligt gøre verden sjovere....
Tyvstjålet hos Grinebidder.net......
God Week-end til alle.........